$ads={1}
Vil du være en del af en koncern med en ambitiøs vækststrategi i en branche i rivende udvikling? Og er du klar til nye faglige udfordringer, så får du her en unik mulighed i en nyoprettet stilling!
Som koncernjurist hos Nic Christiansen Gruppen, bliver du en del af et mindre juridisk team, med reference til Head of Legal i en organisation med en stærk kultur hvor samarbejde, ambition, passion og ordentlighed skaber afsættet for vores succes.
Du vil arbejde på tværs af organisationen og medvirke til at sikre juridisk compliance indenfor alle forretningsområder i koncernen, herunder bl.a. også i samarbejde med koncernens risiko- og complianceafdeling. Derudover vil du være i berøring med bred opgaveportefølge, herunder:
- Involveret i M&A-transaktioner og bistå i at sikre smidig overdragelse.
- Gennemgå, udarbejde og revidere kommercielle kontrakter, herunder leverandøraftaler, samarbejdsaftaler o.lign samt sikre at kontrakter er i overensstemmelse med gældende lovgivning og koncernens interesser.
- Udvikle og vedligeholde koncernens juridiske templates, politikker og processer.
- Øvrig ad hoc juridisk assistance til koncernen indenfor særligt det obligationsretlige område.
Rollen er tilknyttet vores hovedkontor i Kolding, men der vil være mulighed for fleksibilitet ifm. hjemmearbejdsdage.
Stærkt fagligt fundament og kommercielt mindset
Du er uddannet can.jur/cand.merc.jur og vi forestiller os du har omkring 3 års erfaring fra advokatkontor, konsulenthus eller som intern jurist.
Du kommer gerne med erfaring indenfor M&A - transaktioner og forbrugerret. Derudover er det en fordel om du har erfaring med at gennemgå, udarbejde og revidere kommercielle kontrakter med leverandører, samarbejdspartner mv, alternativt kontraktkoncipiering.
Du trives i en juridisk generalist rolle, hvor opgavers omfang og kompleksitet er varierende, hvor tingene ofte går stærkt og det kræves du arbejder selvstændigt og struktureret - ofte indenfor kort deadline.
Med et stærkt kommercielt mindset forstår du at navigere, samarbejde og kommunikere på tværs af koncernen, hvor du agerer proaktiv og er i stand til konstruktiv at udfordre beslutningstagere.
Om os
Nic. Christiansen Gruppen er en ledende figur i den nordeuropæiske autobranche og beskæftiger ca. 800 medarbejdere. Ud over vores stærke position i Danmark, har vi også kontorer i Sverige, Norge, Finland, Baltikum og inden længe også i Nordtyskland. Nic. Christiansen Gruppen består af en række selskaber, der primært beskæftiger sig med import og detailsalg af biler, reservedele og tilbehør samt finansiering og leasing af biler. Vores drivkraft kommer til udtryk I vores nærvær med kunder, kolleger og samarbejdspartnere, og vores medarbejdere er drivkraften for vores succes og vores vision; "Moving mobility & People".
Vil du lære endnu mere om vores kollegaer og hvad du kan blive en del af? Følg os på Instagram - NCG People og LinkedIn
Skal vi udvikle os sammen?
Lyder det som en spændende udfordring, ser vi frem til at modtage din ning. Der afholdes samtaler løbende og tiltrædelse vil være hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Legal, Charlotte Madsen på tlf 40 46 16 43